Jeg har haft PTSD siden jeg var omkring 5 år. Kort fortalt voksede jeg op i en familie på flugt fra de sociale myndigheder. Min far var på kontanthjælp, min mor var arbejdsløs og hårdt ramt af en fødselsdepression som efter 4 år havde udviklet sig til en reel psykose, og min søster var autist, så kommunen mente ikke at jeg skulle være i den familie.
Som 13 årig dør min far og hele familien vender os ryggen, så jeg står alene tilbage med en stærkt psykotisk mor, der drak sig langsomt ihjel og den dag i dag har jeg stadig en tårnhøj SU-gæld fordi jeg var nødt til at tage SU-lån for at vi kunne betale husleje pga min mors druk.
Det har sat sine spor og i den grad påvirket mit arbejdsliv.
Jeg valgte at blive webudvikler, da det er et arbejde der giver større frihed i forhold til bla hjemmearbejde, som jeg er stærkt afhængig af.
Problemet er at finde en arbejdsplads som har "plads" til mig.
Jeg var i jobcentret i 2 år, hvor jeg gik fra den ene praktik til den anden, hvilket faktisk gjorde mig mere syg.
Så fik kommunen arrsngeret et praktikforløb gennem Specialisterne, som jeg TROEDE ville være det perfekte for mig, men det viste sig at jeg var for "syg" til at blive taget i betragtning. De var bla stærkt imod fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.
Siden da har jeg arbejdet som konsulent for diverse firmaer. Desværre gør min sårbare personlighed at jeg ofte havner hos nogle VIRKELIG ubehagelige folk. De sidste 2 chefer jeg har haft havde psykopatiske træk.
Nu skal jeg snart på dagpenge igen, og så skal vi igennem hele møllen igen.
Jeg håbede at der måske var andre psykisk sårbare på r/ Danmark som kunne dele deres erfaringer med jobsøgninger.
Har I fundet virksomheder som støttede jer / accepterede jeres problematikker? Hvordan var jeres rejse inden I fandt frem til dem?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/West_Measurement9172 at 2024-03-26 07:15:39+00:00.
AnonyMoose_2023 at 2024-03-26 12:54:55+00:00 ID:
kwm0la5
Tror det er optimistisk at forvente en 100% hjemmearbejdsuge som nyuddannet. Mit indtryk er at de fleste er flexible med arbejdstider (eg gå tidligt idag, arbejd lidt ekstra i morgen) og et par hjemmearbejdsdage om ugen.
Men det er svært at arbejde i et team hvis man ikke ses med dem, og det er svært at blive "onboarded" hvis man er remote.
Måden jeg ville gå til det var at skaffe noget erfaring at skrive på cv'et, det tager måske et år eller 2, og et par projekter der bliver fulgt til dørs, og så, som du selv skriver, forsøge mig som konsulent, evt internationalt (dog har man jo en del konkurrence fra indien m.m. på de opgaver).
Hvis du på nogen måde kan møde fysisk på et arbejde, så vil jeg klart slå et slag for at arbejdspladser fysisk sagtens kan være rummelige og inkluderende for alle slags skavanker og personligheder, vi er trods alt i et fag hvor der er en væsentligt mængde folk på spektrummet.
Så istedet for at helt afskrive fysiske arbejdspladser, så overvej hvad der skal til for at det bliver en behagelig arbejdsdag, om det er "lov" til at sidde med headset og lytte til musik/youtube imens du arbejder, eller hvad end der gør at hjemmearbejde er den eneste måde du føler du kan arbejde på.
Drive_Shaft_sucks at 2024-03-26 08:09:39+00:00 ID:
kwm3biy
Jeg forstår ikke den ide med at man ikke kan være et team uden at sidde samme. Har arbejdet med englændere, tyskere og franskmænd og ungarer og bulgarer og hvad ved jeg, som jeg aldrig mødte men havde et glimrende samarbejde med.
Hvis virksomheden ikke har en bagstræberisk tankegang så kan det sagtens lade sig gøre - og det kan det hvor jeg er . Men det kræver selvfølgelig at dokumentationen ikke er lort og at folk ved hvad de snakker om. Samt at man selv er opsøgende.
Jeg har været på kontoret én gang for at hente min laptop. Alt andet er foregået 100 % remote.
AnonyMoose_2023 at 2024-03-26 08:37:23+00:00 ID:
kwm5fk1
Det er absolut muligt, men det kræver at folk har erfaring og kompetencer til at løse opgaverne uden hjælp.
Nyuddannede har ofte mange spørgsmål, og kan drage fordel ved at pair programme med en mere erfaren.
Samarbejde og kommunikation er bare nemmere 1-1.
Meget forsvinder over en remote forbindelse.
Det er fint hvis man bare skal lave nogle leverancer, men hvis du som virksomhed gerne vil skabe teams der fordrer sparring, samarbejde og kommunikation, så findes der intet værre end Scrum møder over Teams.
Drive_Shaft_sucks at 2024-03-26 09:01:40+00:00 ID:
kwm79st
Alt det du nævner virker helt fint hos os. Jeg synes det er voldsomt spild af tid at flyve til Stockholm eller Frankfurt eller whatever torsdag morgen og så flyve hjem igen fredag middag.
Den med spørgsmål ja, kommer meget an på hvordan man tænker, forestiller jeg mig.
Og så er der også nogle mennesker der bare har det stramt med alt det sociale.
bombmk at 2024-03-26 08:56:32+00:00 ID:
kwm6vqj
Der var mange gode ting ved at blive sendt hjem under COVID. Men der var helt klart et tab i forhold til vidensdeling. Man skal ikke undervurdere den mængde viden der deles ved bare at overhøre hvad kollegaer snakker om. Og den forståelse man har for hinanden når man har muligheden for personli chitchat. Det er en omkostning som ikke kan måles med det samme.