Hej,
Jeg hader varme.
Jeg er træt af at blive undertrykt af alle de varmeelskende meteorologer, der lover “godt vejr på vej”, når jeg udmærket ved, at det betyder svedige nætter med dårlig søvn og en sauna af et kontor, når mit GTX 4090 pumper endnu en times brandvarm Flight Simulator-luft ud.
I år er året, hvor jeg vinder over den ulidelige danske sommer, og jeg leder efter ligesindede individer til at dele deres erfaringer.
Spøg til side, så ved jeg godt, at dette topic troligt runder r/denmark efterhånden som sommeren begynder, og befolkningen bliver mindet om, at deres huse er designet til at holde kulden ude. Så jeg håber, at I vil lade mig lave startskuddet på dette års “hvordan bliver jeg kold” pæl.
I år har jeg tænkt mig at købe en portabel cooler med en slange, der kan transportere varmen ud, i stedet for et lukket system, der bare står i rummet og pumper den samme varme luft ud i rummet igen.
Er jeg helt fra den, eller er dette den bedste løsning, når det kommer til portable løsninger? Min plan er at lade den køle vores soveværelse ned, inden vi skal sove, og have den kørende på mit kontor for at holde varmen nede, når jeg bruger min computer.
Jeg har kigget på denne her: Whirlpool
PACW29COL
Hvad er jeres planer for at beskytte jer selv mod årets værste årstid?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/BelowAverageIndeed at 2024-03-27 08:20:14+00:00.
Fine-Database7716 at 2024-03-27 08:46:23+00:00 ID:
kwrscf6
åh.. jeg ved ikke om jeg kan huske hvor jeg købte den. Lad mig lige tænke mig om...
den jeg købte lignede rigtig meget den her:
https://www.skousen.dk/hus-have/energi-klima/aircondition/product/eeese-nora/
men jeg betalte ca 2400 - hvilket er mere i stil med den her:
https://www.skousen.dk/hus-have/energi-klima/aircondition/product/whirlpool-pacw29col/
du skal stadig huske at du skal kunne tilslutte udluftsningsrøret et sted - den varme luft skal kunne komme ud. Jeg købte en tilskåret plade plexiglas i en silvan, og så lavede et rundt hul og satte et mundstykke på slangen, så jeg kunne skrue den fast på plexipladen.
Scandibrovians at 2024-03-27 09:10:07+00:00 ID:
kwru61l
Omfg jeg er en fucking idiot - TAK!!
Jeg har haft en aircondition unit på hjul til at bekæmpe sommervarmen de sidste par år, men hev bare slangen ud af et halv åbent vindue. Det vidste jeg jo godt var lidt idiotisk givet at varm luft bare sev ind igen, men holy shit jeg føler mig dum nu.
Afsted til Silvan med mig ..
HelleBirch at 2024-03-27 14:03:55+00:00 ID:
kwt80jq
Man kan også få flere forskellige færdiglavede løsninger med afskærmning til vinduet, hvis ikke du selv vil lege håndværker.
sarcosaurus at 2024-03-27 12:06:16+00:00 ID:
kwss2az
Som én der umiddelbart hverken har knowhow eller faciliteter til at tilskære en plexiglasplade er jeg nysgerrig efter, hvor godt det har virket for dig? Giver det stadig et markant køligere rum, mao. er det en investering værd indtil man finder ud af det med plexiglasset?
Fine-Database7716 at 2024-03-27 09:20:17+00:00 ID:
kwruyl1
det vil virke meget bedre når du lukker det af rundt om slangen :)
Scandibrovians at 2024-03-27 10:06:40+00:00 ID:
kwrysed
110% - du har ingen ide om hvor dum jeg føler mig. Jeg er ingeniør og adgang til 3D printere, laserskærer, CNC, osv. på arbejdet og det slog mig aldrig lige hurtigt at lave en plade med et Mount til slangen …
asafeplaceofrest at 2024-03-27 10:38:05+00:00 ID:
kws1lde
Du skulle ikke gå med dårlig samvittighed. Hvis du ikke er vokset op med aircondition, er det ikke til at vide, at huset skal holdes helt lukket, når den kører. Du risikerer at brænde dit apparat ud, hvis du overbelaster det.
Hvor jeg kom fra i USA er der næsten altid aircondition overalt. Det vigtigste at vide er, at det er luftfugtigheden, som gør varmen mest ubehageligt. Og det har vi mere end nok af i Danmark. Det er også den dyreste del at håndtere, fordi det kræver meget strøm at fjerne fugt fra luften.
Jeg har tænkt over dette lige siden jeg kom til Danmark for mange år siden, og for at gøre det rigtigt skal et helt nyt ventilationssystem laves, som kan både varme og føre fugt ud af huset.
Jeg har hørt, at nogle varmepumper fungerer også som afkøling, og hvis du har mange penge og ejer dit hus, kunne du måske prøve det.
Ellers kan du prøve med at købe nogle fugtfjernere, og stille flere af dem rundt i huset. De kræver ingen strøm, de larmer ikke, men refill-poserne skal udskiftes jævnligt. Hold vinduerne lukkede (men luft ud ind i mellem som vi gør i vintertiden), og kør nogle blæsere. Lad din radiatorpumpe køre, så det kølige vand kan køre rundt og føre varmen væk. Måske fyld iskold vand på systemet ind i mellem. Gå i korte bukser og løse t-shirts, mens du sparer op til et klimasystem, som kan gør det ordentligt.
Der er ingen nem løsning pga Danmarks klima, pris på strøm, og hvordan husene er bygget. Og den opfattelse de fleste har, at aircondition ikke er nødvendigt her.
EDIT: ups! jeg glemte - hold gardinerne lukket. Solen skaber endnu mere varm, når den skinner ind i et lukket vindue.
Fine-Database7716 at 2024-03-27 11:26:28+00:00 ID:
kws6fip
jeps - gode gardiner hjælper
og en god aircon fjerner også fugt (dvs den blæser varm fugtig luft ud, og giver dig tør kold luft)
asafeplaceofrest at 2024-03-27 16:04:26+00:00 ID:
kwtdf2e
Lige præcis - derfor hedder det "conditioner" og ikke bare "afkøler".
SoftPufferfish at 2024-03-27 11:49:14+00:00 ID:
kws905q
Ift. tøj, så vælg så vidt muligt tøj lavet af naturlige fibre. Naturlige fibre er åndbare hvilket hjælper en del. Det er syntetiske fibre ikke, så de lukker nærmest al din kropsvarme og sved inde, og af personlige erfaringer kan jeg dele at jeg får det så ulideligt varmt i syntetiske tekstiler, og derfor undgår dem som pesten om sommeren. Desværre så er rigtig meget af det tøj vi købe i butikkerne af polyester, så det har for mig været nødt til at være en bevidst indsats at få opbygget en sommergardarobe i naturlige fibre.
Hvis du ikke lige har styr på hvilke fibre der er naturlige of hvilke der er syntetiske, så kommer her en liste. En skråstreg betyder at det er den samme ting som bare bliver kaldt begge dele.
Naturlige fibre er: bomuld, viskose/rayon, modal/tencel silke, hør/linen, bambus, hamp, (og uld, selvfølgelig, men det skal man nok ikke gå efter til sommertøjet, selvom det er isolerende og derfor faktisk i en vis grad kan holde varmen ude).
Bomuld er helt klart den nemmeste at have med at gøre her, og efter sigende også bambus (men det har jeg ikke så meget erfaring med). Viskose, modal og linen bliver alle tre virkelig nemt krøllet (til gengæld er viskose og modal suuuuper blødt, så overvej hvad der betyder mest). Er du vant til polyester tøj, som er meget modstandsdygtigt over for krøl, så ville jeg derfor nok undgå de tre, og i stedet gå med bomuld og bambus, som ikke krøller helt lige så nemt som de tre.
Syntetiske fibre er stort set alt andet. Der er enkelte naturlige fibre ud over dem jeg har nævnt, men dem har jeg personligt aldrig set tekstiler lavet af, kun læst om.
Nogle af de mest typiske syntetiske fibre er: polyester, akryl, nylon, spandex og elestan. Lave procenter af elestan i et stykke tøj der ellers er af naturlige fibre skal ikke skræmme dig, mange ting har lidt elastan i, f.eks. til halsen på en t-shirt, så den kan komme over dit hoved.
Granthree at 2024-03-27 13:19:59+00:00 ID:
kwsl36u
Man skal huske på, at maskinen vil suge luft et sted fra, for at kunne sende det ud af vinduet. Ellers vil den tømme lokalet for luft :) (Se evt den her video, hvor han demonstrerer det).
Dvs. når den spytter en masse luft ud, som den så skal trække fra andre steder af. Ofte er det via sprækker og huller som emhætte og udluftning i badeværelse.
Det er stadig effektivt at have en mobil aircondition, men hvis man monterer en med udedel er den endnu mere effektiv. Men det kræver nok man ejer huset man bor i :)
AndersLund at 2024-03-27 10:08:17+00:00 ID:
kwryxii
Lige meget hvad du gør, så kommer der luft ind til dig fra alt det luft som aircon'en pumper ud. Det er selvfølgelig en god idé at begrænse den varme udgangsluft i at komme ind. I vores setup sørgede vi for at åbne vinduerne i værelserne modsat solen, så der blev hevet (lidt) køligere luft ind fra den side.
Ooomphy at 2024-03-27 11:37:59+00:00 ID:
kws7pez
Prøv lige at undersøge om ikke din enhed kom med en brugbar studs da du købte den. Det mener jeg de fleste gør.
SoftPufferfish at 2024-03-27 11:06:56+00:00 ID:
kws4dd6
Det er fandme smart med den plade. Jeg har tidligere overvejet de små airconditions, men har ladet være fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle få lukket af rundt om slangen, så den varme luft ikke bare kom tilbage ind ad vinduet
Fine-Database7716 at 2024-03-27 11:24:52+00:00 ID:
kws698w
Det er den fikse måde at gøre det på